Armeringsnet med gevindstænger
I kernen af hver mastefundamentspæl er et forstærket armeringsnet med integrerede gevindstænger, designet til at fungere som forbindelsespunkt til masten.
Gevindstængernes forbindelser er fastgjort til armeringsnettet gennem brug af friktionssvejsning for at sikre en stærkere og mere holdbar svejsning.
Ved at dreje enderne af stålstængerne på armeringsnettet og gevindstængerne med en høj, præcis og kontrolleret hastighed presses enderne af de to stænger mod hinanden.
Den enorme varme fra friktionen mellem dem, resulterer i temperaturer over 1000°C, når delene samles. Friktionssvejsning er en gennemprøvet teknik, som sikrer en høj styrke ved fuld overfladesvejsning.
Denne svejsning gør det muligt for mastefundamentspælene ikke kun at bære de statiske belastninger, men også dynamiske belastninger, hvilket gør dem til det ideelle fundament til jernbanemaster, vindmøller og mange andre applikationer.