Vores adoptionsklasse 5. A besøger ”Ny Rosborg” i Vejle
Forud for besøget havde 5. A haft til opgave at visualisere nogle af Centrum Pæles værdier såsom nul ulykker, spar på energien, den gode kollega etc. En ikke helt nem opgave, der dog resulterede i mange flotte produkter, som vi fik omsat på bl.a. bannere, måtter, klistermærker, magnetskilte, tegneserier mm.
Samtidig fik klassen deres helt eget logo, som de fik sat på de forskellige ting.
Den dag, børnene kom på besøg på Centrum Pæle, skulle de præsentere deres arbejde og efterfølgende rundt på fabrikken for at se de færdige resultater, som de ikke kendte til. De var meget glade for at se, at vi havde gjort så meget ud af deres “produkter”, og at de er synlige for såvel medarbejdere som besøgende på Centrum Pæle.