Fordele ved præfabrikerede betonskruepæle
Hvad er en præfabrikeret skruepæl?
Skruepælen er en præfabrikeret betonfundamentspæl. Pælen er designet med udvendigt gevind på hele længden og en påkoblet borespids på bunden. Den har en hul kerne til installation med en specialfremstillet drivstang monteret på en borerig.
Fordele ved skruepælen
Centrum Pæles præfabrikerede skruepæle har flere fordele, alt efter om man sammenligner med standard rammede pæle eller alternative funderingsløsninger. Skruepælens klare fordele er, at den er støjsvag og stort set vibrationsfri. Vi har bl.a. leveret skruepæle til dette projekt i Middelfart, hvor pælene skulle installeres 1 meter fra en ældre bevaringsværdig bygning med store glas facader. Den er derfor ideel som funderingsløsning i tætbebebyggede områder, hvor der skal tages særlige hensyn til omgivelserne.
Derudover har skruepælen flere fordele som fleksibel levering, ensartet kvalitet og opgravningsfri installationsmetode.
Læs mere om de enkelte fordele herunder
Fleksibel levering med lagerførte præfabrikerede betonskruepæle
En af fordelene ved vores vores præfabrikerede skruepæle er at de bliver lagerført.
Lagerføringen af vores skruepæle giver en unik fleksibilitet i forhold til leveringstider. Vi kan hurtigt reagere på efterspørgslen og levere de nødvendige pæle, når behovet opstår.
Præfabrikerede betonskruepæle produceres i kontrolleret miljø
Ligesom vores andre pæle, er skruepælen præfabrikeret. Det betyder at den bliver produceret under kontrollerede forhold, som sikrer ensartet kvalitet og materiale forbrug. Derudover har den præfabrikerede skruepæl et veldefineret tværsnit.
Hos Centrum Pæle er vi eksperter i at producere funderingspæle i beton. Vores produktion består af en række specialudviklet automatiseringsmaskiner, som er med til at sikre en høj og ensartet kvalitet ved hver pæl.
Opgravningsfri installationsmetode med præfabrikerede skruepæle
Installationen af vores skruepæle er opgravningsfri og dermed uden behov for efterfølgende jordhåndtering.
Sammenlignet med alternative funderingsløsninger til præfabrikerede betonpæle, betyder det besparelser i tid og omkostninger.
Betontype
Skruepælene er støbt med S15 beton, som har tilsvarende eksponeringsklasser som S3 (XC4, XD1, XS2 og XA2).
Læs om vores reference projekt med skruepælen her