Centrum Pæle publicerer EPD’er på samtlige produkter
EPD’erne kortlægger og beskriver Co2-aftrykket ved produktionen af vores pæle (med bitumen og indstøbte jordvarmeslanger som tilvalg), pælekoblinger og bjergsko. Alt lige fra materialer til energiforbrug og transport til byggepladserne er indregnet.
Dermed er det nu muligt for bygherrer at få indregnet Co2-aftrykket af deres pælefundamenter i bæredygtighedsvurderingerne af deres fremtidige byggeprojekt.
EPD’erne vil også være medvirkende til, at vi hos Centrum Pæle ved præcist hvor vi skal sætte ind for at nedbringe Co2-aftrykket af vores produkter.
EPD’erne er baseret på en Life Cycle Assessment rapport og er derigennem 3. partsverificerede. De er ligeledes officielt udgivet gennem EPD Danmark.
For mere information omkring vores EPD’er henviser vi til databasen på EPD Danmarks hjemmeside – links til vores EPD’er kan også findes på vores hjemmeside under Miljø.
På billedet ses fra venstre Salgs- og Marketingdirektør Jacob Thorhauge, Projektleder – Miljø & Klima Jens Laasholdt og Adm. Direktør Lars Gøttrup Christensen, som alle har været medvirkende til udarbejdelsen af EPD’erne.