Produkter

Energipæle

Energipæle benytter jordens genanvendelige ressourcer

Ved at bruge jordens energi til at varme og køle bygningen er den eneste potentielle klimabelastning ved drift af energipæle den el man forbruger ved drift af en varmepumpe.

I Danmark kommer en stadig stigende mængde af vores el fra vindenergi. Når elektriciteten der driver varmepumpen kommer fra vind, og jordvarmen i de øverste lag kommer fra solen, er energipælene altså en 100% bæredygtig løsning, der genanvender jordens ressourcer uden at belaste klimaet.

Man kan faktisk sige at energipæle er lig med dobbelt bæredygtighed, fordi de både bærer bygningen men også bærer miljøet ved skånsom energiudvinding.

Læs mere nedenfor

Videnskaben bag​ energipæle

​​Energipæle benytter den varme, der findes i de øverste jordlag, ca 7-18 meter nede.

Her er temperaturen stabil omkring 8-10 grader, hele året rundt, fordi solen opvarmer de øverste jordlag.

Om sommeren

Ved at cirkulere den kølige væske fra energipælene i bygningen, trækkes overskydende varme ud af den og opbevares i jorden, hvorved jorden holdes på en afbalanceret temperatur.

Jordtemperaturer på 8-10 ° C sikrer en EER * på 20-30 med den rigtige opsætning og dimensionering.

*ERR: Energy Effciency Ratio; beskriver effektiviteten af et kølesystem.

En ERR på 20=1 kWh elektricitet resulterer i 20 kWh samlet energiinput.

Om vinteren

Om vinteren vil den lagrede energi i jorden blive brugt til at opvarme bygningen i samspil med en varmepumpe.

Jordtemperaturer på 810 ° C sikrer en COP ** på 3,5-6 med den rigtige opsætning og dimensionering.

**COP: Coefficient of Performance; beskriver effektiviteten af et varmesystem.

En COP på 6 = 1 kWh elektricitet resulterer i 6 kWh samlet energioutput

Præfabrikerede energipæle

​Centrum Pæle kan producere en energipæl, der ved hjælp af jordvarmeteknologi er med til at udnytte jordens ressourcer effektivt.

Energipælen er en traditionel præfabrikeret piloteringspæl med indstøbte jordvarmeslanger, hvori cirkulation af væske optager eller afgiver energi til jorden. Bygningens fundament sørger således både for at bære bygningen, men fungerer også som køle- og varmeforsyning.

Hermed er der tale om bæredygtighed i dobbelt forstand for bygninger som benytter energipæle, idet pælen udover den statiske bæreevne også vil levere energi frembragt på en bæredygtig måde.

Energipælen kan således erstatte eller reducere behovet for både traditionel opvarmning samt køling, og bidrager til det CO2-neutrale byggeri.

Energipæle produceres i længderne 7-18 meter, og bidrager således med mellem 12-34 meter jordvarmeslanger per pæl, men i modsætning til den traditionelle horisontale løsning, hvor jordvarmeslangerne graves ca. 1,5. meter ned under jordoverfladen, bliver jordvarmen fra energipælene hentet vertikalt gennem jordlagene mellem 1 meters dybde og ned til 18 meters dybde, hvor temperaturen året rundt er stabil mellem ca. 8-10 grader C.

Centrum Pæle kan bistå med energipæle projekter fra start til slut, og kan dimensionere en god, balanceret løsning ift. hvor mange energipæle den enkelte bygning skal bruge for at understøtte dets energibehov. Yderligere samarbejder Centrum Pæle med dygtige varmepumpe og VVS-specialister, som kan indgå i projekterne for at designe den helt rigtige løsning fra starten.

Energipælens opbygning​

1. Indbundet i skelettet er PE100-rør, som bruges til at cirkulere den væske, som bærer energien fra jorden ind i bygningen og omvendt. Disse er bundet ind i armeringsnettet i energipælene. Rørene er samlet med elektrosvejsning, hvilket sikrer en svejsning af høj og ensartet kvalitet. Dette sikrer en 100% luft- og vandtæt forbindelse.

2. Armeringsnettet svarer til det, der findes i almindelige præfabrikerede pæle og indeholder mellem 6 og 20 lodrette armeringsstænger, bundet og svejset sammen med bøjletråd.

3. Armeringsnettet og PE-rørene er dækket og støbt i et lag af beton, hvilket sikrer, at energipælen er stærk nok til at bære bygningen. Betonlaget beskytter også PE-rørene, og sørger for at de på intet tidspunkt er i risiko for at gå i stykker.

922 m2 kontorbygning beliggende i Kollanda, Älvängen, Sverige funderet på energipæle.

Centrum Pile i Sverige indledte i 2020 byggeriet af deres nye hovedkvartersbygning, som blev færdiggjort i 2021. Bygningen indeholder almene kontorrum til funktionæransatte samt kantine, udendørs terrasseareal, omklædningsrum og et fitnessrum. Byggeriet befinder sig i forlængelse af Centrum Pile’s pælefabrik, og der er derfor direkte forbindelse til pælefabrikken og dens daglige produktion.

Energipæle som fundament under Centrum Pile HQ

Det var et ønske fra starten af, at Centrum Pile’s nye HQ i Kollanda skulle funderes på Centrum Pile’s egne energipæle for at kunne forsyne bygningen med hele dets varmebehov, samt dets kølebehov. Derfor foretog Centrum Pæle i Danmark – i samspil med energidesignvirksomheden Energy Machines i Sverige – en dimensionering af energipælesystemet. Bygningen er derfor funderet på 48 præfabrikerede betonenergipæle i 15 meters længde, som via indstøbte jordvarmeslanger efter hensigten skal levere min. 29 MWh/år varme og 7 MWh/år køling. Dette svarer til hele bygningens varme- og kølebehov og der er således ikke brug for eksterne energikilder. 

Arbejdsprocessen omkring energipæle til Centrum Pile HQ

Centrum Pæle i Danmark bidrog med dimensionering af energipælesystemet sammen med Energy Machines. Centrum Pile i Sverige overtog kort herefter projekteringen og stod for implementering af løsningen i samspil med varmepumpeleverandøren Energy Machines. Dette var nødvendigt for at sikre, at bygningens varme-/køleløsning blev designet omkring en jordvarmeløsning med tilhørende varmepumpe. Energy Machines stod ligeledes for optegning af hvordan rørføring fra energipæle til manifold skulle forbindes for at opnå hydraulisk balance og mindst muligt varmetab. Man fandt i fællesskab frem til at den bedste løsning var at serieforbinde energipælene af hensyn til at nedbringe pladsbehovet til teknikrummet. Rørene fra energipælene til manifolden blev ført på et sandlag under bygningens bundplade. Samtlige serier blev tryktestet af Ale Rör AB inden der blev støbt bundplade ovenpå, så vand- og lufttæthed blev sikret og eventuelle utætheder kunne udbedres i tide. Ale Rör AB foretog i øvrigt endelig indkøring af samlingsmanifold samt tryktest heraf. Varmepumpe og energicentral blev leveret af Energy Machines i sommeren 2021. Energipælene har siden idriftsættelsen i 2021 leveret energi som planlagt i dimensioneringen af systemet.

4.700 m2 kontorbygning beliggende i Nordhavn, København, funderet på energipæle

Beliggende på havnefronten i det tidligere industriområde Nordhavn ligger Bjarke Ingels Groups fremtidige hovedkvartersbygning.

Energipæle som fundament under BIG HQ

Energi- og Co2 optimering har fra BIG’s side været et gennemgående tema for udviklingen af BIG HQ helt fra begyndelsen og bygningen er således banebrydende på flere områder – herunder et fundament som bidrager med bæredygtig energi fra jorden til varme og køling. Bygningen er funderet på 222 præfabrikerede betonenergipæle á 14 meter, som via indstøbte jordvarmeslanger skal levere ca. 132 MWh/år varme og 60 MWh/år køling til bygningens ca. 4.700 m2 opvarmede areal. Dette svarer 93% af bygningens samlede varmebehov og hele dets kølebehov. Resten af varmen vil komme fra fjernvarme, som vil benyttes når systemet spidsbelastes i de koldeste perioder. Centrum Pæle har dimensioneret og leveret energipælesystemet i samarbejde med energidesignvirksomheden Energy Machines. Rørføring fra energipæl til samlingsmanifold er udført af Tørring VVS. BIG har været både bygherre og rådgiver på projektet og har således fra begyndelsen været dybt involveret i udarbejdelsen af løsningen med at benytte energipæle. LM Byg har været udførende entreprenør.

Man fandt i fællesskab frem til at den bedste løsning var at serieforbinde 8-10 energipæle af hensyn til at nedbringe pladsbehovet til teknikrummet. På den måde nåede man frem til 21 serier. En væsentlig reduktion i forhold til de 452 frem og tilbageløb, man ellers skulle have lavet plads til, hvis de 226 energipæle skulle forbindes til manifolden individuelt. I samspil med BIG, dimensionerede Centrum Pæle, Energy Machines og Tørring VVS en optimal løsning i forhold til at føre slangerne fra energipælene til manifolden. Konklusionen var her at forbinde serierne indeni armeringskurvene til den nederste af de to bundplader for bygningen, hvorefter man støbte bundpladerne ud. Samtlige serier blev tryktestet af Tørring VVS inden der blev støbt ud, så vand- og lufttæthed blev sikret og eventuelle utætheder kunne udbedres i tide. Tørring VVS foretog i øvrigt endelig indkøring af samlingsmanifold samt tryktest heraf, hvorefter manifolden blev tildækket, så det efterfølgende arbejde kunne udføres, uden risiko for at beskadige manifolden. Varmepumpen forbindes efter planen d. 01/12/2022, hvorefter systemet skal levere varme og køling til byggeriet.

Vil du vide mere omkring vores Energipæle?

Udfyld vores kontaktformular nedenfor, eller ring på +45 75 83 01 11

Du kan også gå til vores kontaktside for at finde en specifik medarbejder.

Nyheder fra Centrum Pæle A/S

Nedenfor kan du se et udsnit af vores seneste nyheder. Du kan også gå til nyhedssiden og få det fulde overblik.